Drover Sunnycreek Wildheart

Jeg er en australsk hyrdehund, født som den ældste af et kuld på 5 i 2013. Da jeg var 8 uger gammel fik vi besøg af 2 mennesker der “bare skulle kigge”. Jeg mærkede med det samme, at det var nogle gode mennesker, og besluttede mig derfor at de skulle være mine. Det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.

Det lille hus i Them

Min opvækst i huset i Them har altid været præget af samværd, kontakt og tryghed, hvilket sammen med mine gode gener, har ført til min exceptionelle, fantastiske og afbalancerede personlighed.

Ansvarsområde

Mit arbejdsområde i Wildheart Center er at følge nøje med i ALT hvad der foregår i og omkring huset, hilse gæster velkommen samt livsglæde- og nærværds træning, og min absolute spidskompetence er ubetinget kærlighed.

Min fremtidsdrøm er at uddanne mig til terapihund og dermed blive en del af Wildheart Center’s ARC program.