Derfor dræber”to-do” lister

Jeg har lavet “to-do” lister forkert hele mit liv.

Laver du også den ene “to-do” liste efter den anden, i håb om at overskueligheden og den visuelle effekt af alle dine punkter, kan motivere dig til at suse i gennem listen, så du sidst på dagen kan slappe af med benene oppe og nyde et dejligt glas vin??

Du forsøger at overbevise dig selv om, at du meget bedre kan nyde din pause når alt er gjort, men i virkeligheden er det eneste du trænger til og har lyst til, at sætte dig med benene oppe og nyde et dejligt glas vin.

Allerede når listen er færdig mærker du måske en stor trang til en pause og ofte ender det med at du bliver meget kreativ i udviklingen af overspringshandlinger, som selvfølgelig alle har en FULDSTÆNDIG berettigelse!? Og måske kommer du aldrig til at sætte dig med benene oppe, fordi du ikke fik gjort det du skulle.

Kan du genkende dette, er det kan det være fordi du laver “to-do” lister i det forkert format. Ser dine lister nogenlunde sådan ud?:

Denne weekend skal jeg:
Vaske tøj
Støvsuge
Vaske gulv
Ordne bad
Lægge tøj sammen og på plads
Rydde op
Støve af
Ordne ukrudt
……
???

Forestil dig at du sidder foran din 5 år gamle datter eller søn og siger: Du skal rydde op på dit værelse, vaske dine legoklodser, ordne dine biler, rede håret på dine dukker, øve dig på alfabetet og tallene fra 1-10, og…. Hvordan ville dette barn reagerer?? Voldsom protest? Vil det falde om af udmattelse? Vil det lykkes dig at få barnet til at gøre, bare 2 af punkterne uden at du skal bruge enorme mængder energi på at overtale, lokke, presse, forlange? Og er det muligt at barnet i denne samtale med dig vil føle skyld, skam, og føle sig utilstrækkeligt??

Det er det samme 5 år gamle barn i dig der protesterer og falder om at udmattelse når det bliver præsenteret for sådan en liste, og det er samme følelse af skyld, skam og utilstrækkelighed der forhindre dig i at nyde dit glas vin.
Hvor langt du når i din liste, er afhængig af hvor meget du kan “skamme” dit “barn” til at adlyde, og i hvor stor grad du har lært at være pligtopfyldende, at du skal “yde før du kan nyde”, og i hvor stor grad du kan tvinge dig selv til at mene at denne disciplin er godt for dig.

Prøv i stedet denne formulering og mærk forskellen næste gang du laver din liste:

Denne weekend ønsker jeg mig:
At sidde med benene oppe og drikke en dejligt glas vin
At vasketøjet er vasket og på plads i skabet
At gulvene er støvsuget, rene og duftende
At bad er ordnet og klar til mit aften/morgen bad
At alle ting er der hvor deres plads er
At luften er ren og fri for støv
At blomster og grøntsager får plads til at vokse uden konkurrence
At gå en dejlig tur
At have ro til at læse min bog
……
….

Hvordan reagerer dit “barn” på denne liste??

God fornøjelse med at nyde livet med alt hvad det indeholder.

Prøv en gratis fantasirejse der bringer ro og overskud til dit barn, både det ydre og det indre.

JA TAK – jeg vil gerne modtage en gratis fantasirejse.

Du er samtidig tilmeld vores nyhedsbrev og vil få tilbud, inspiration og invitation til bogudgivelse.